UNIPRAKTIKANT SØGES:
Vil du lære at producere podcast og radio med nogle af landets dygtigste lydfolk?
MonoMono er et produktionsselskab, der er specialiseret i journalistiske lydfortællinger, dokumentar, reportage, audiowalks mm. Vores journalister og tilrettelæggere har lavet en lang række populære og prisvindende podcasts – blandet andet Tyran (P3), Vennepunkt (DR Lyd), Pattaya Cowboys (Podimo), De Lovløse (DR Lyd), Den døde narkosmugler (TV2 Østjylland), Krig (DR P1), Den største historie (Third Ear), Third Stories (Third Ear), Piller fra Helvede (P3), Spiralkampagnen (DR Lyd), Skåret i stykker (BT)
Som praktikant vil du få erfaring med og indsigt i de fleste led i produktionen af podcast og radio – research, idéudvikling, interview, redigering, manusarbejde, lyddesign mm.
Erfaring med journalistik og lyd er en fordel.
Om praktikstedet:
MonoMono startede i januar 2022. Vi producerer blandt andet til DR, Ekstra Bladet, BT, TV2, Podimo og en række museer. Vi bor på Refshaleøen tæt på vand, industri og husbåde. Vi forsøger at skabe et miljø, hvor fagligheden er i top, og hvor vi har det sjovt sammen.
Ansøgning:
Send en ansøgning på max en side + CV til rune.geertsen@mono-mono.dk hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du vil i praktik her hos os, samt en eller flere idéer til en podcast eller en fortælling, du gerne selv ville lytte til.
Praktikperioden starter i januar 2025 og varer til slut juni 2025 – mere præcise datoer aftaler vi sammen. Praktikken er ulønnet og som udgangspunkt fuld tid. Praktikopholdet skal være en del af uddannelsesforløbet og være meritgivende.
Ansøgningsfrist er 13. oktober 2024. Samtaler finder sted kort efter.
Har du spørgsmål, så kontakt redaktionschef Rune på rune.geertsen@mono-mono.dk eller tlf 2636 8618.